Search the database



Search this site


Axel Juul 

Axel Juul[1, 2]


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  1503  [1
    Kjønn  Mann 
    Død  1577  [1
    Person ID  I2414  Kaas | Juul
    Sist endret  05 Jan 2011 

    Familie  Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre),   f. 1524,   d. 1588  [1
    Notater 
    • Barna er utledet av erstatningsbrevet vedr. Albert Skeels drap på Niels Juul.
    Barn 
     1. Anne Juul,   f. 11 Mai 1547, Aalborghus Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 2 Des 1623
     2. Niels Juul,   d. 1600
    >3. Ove Axelsen Juul,   f. 21 Jan 1549, Aalborghus slott, Fleskum herred Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 28 Mar 1604
     4. Kirstine Juul,   d. e. 1602
     5. Else Juul,   d. e. 1602
    >6. Iver Juul,   f. 14 Aug 1563, Willestrup Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 23 Nov 1627, Kongslev, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet
     7. Dorthe Juul
    Sist endret  27 Sep 2009 
    Famile ID  F983  Gruppe-skjema

  • Notater 
    • Til Willestrup m.m. [1]

  • Kilder 
    1. [S28] Gravstenogepitafier.dk.

    2. [S205] Personalhistorisk tidsskrift (dansk).
      Rekke 1 - bind 5.

Axel Juul (1503-1577)

(Hentet fra Dansk biografisk Lexikon)

Juul, Axel, 1503-77, til Villestrup, Søn af Søren J. til Hedegaard og Dorthe Iversdatter Skjernov, fik en lærd Uddannelse, der vistnok blev fuldendt i Udlandet, thi den Magistertitel, han bar som yngre – senere benyttedes den ikke –, maa han utvivlsomt have erhvervet ved et fremmed Universitet. Tilhørende Lilje-Juulernes den Gang lidet anselige Slægt maatte han, hvis en lille Landadelsmands tarvelige Kaar ikke tilfredsstillede ham, selv bane sig Vej, og dette lykkedes ham ogsaa ved hans Evner og Kundskaber, saa at han skaffede sig og sine Efterkommere Plads iblandt Højadelen. Sin Virksomhed begyndte han som Sekretær i Kancelliet, hvor han tjente i adskillige Aar og henledte Frederik I’s Opmærksomhed paa sig. I Foraaret 1532 sendte denne Konge ham til Stockholm for hos Gustav I at opnaa, at svenske Skibe sluttede sig til den Flaade, der skulde angribe Christian II i Norge, og i Slutningen af det følgende Aar var han Medlem af det Gesandtskab, som drog til Sverige, og hvis Underhandlinger førte til Forbundet af 2. Febr. 1534, hvilket imidlertid paa Grund af Begivenhedernes Gang ikke blev ratificeret fra dansk Side. Da Johan Rantzau 1534 havde knust den jyske Bondestands Rejsningsforsøg, blev det Peder Ebbesen Galts og A. J.s Opgave at tinge med Bønderne om den «Halsløsning», de maatte betale for at faa deres ved Opstanden forbrudte Gods tilbage, et pinligt Hverv, som imidlertid synes at være blevet udført af de 2 Kommissærer med al den Haardhed, Regeringen ønskede. Ogsaa andre Hverv røgtede han samtidig i Jylland: han var 1536 med at opkræve Sølvskatten og sad 1537 i det kongelige Retterting.

Denne Virksomhed fortjente sin Løn, som ikke heller udeblev. Efter at allerede Frederik I havde betænkt ham med mindre Lens- og Ejendomsbreve, blev han 1536 Lensmand paa Aalborghus (til 1550), og et Par Aar efter fik han tillige Essenbæk Kloster i Pant, et talende Vidnesbyrd om, at den faa Aar i Forvejen vistnok temmelig ubemidlede Mand allerede var ret velhavende. Herom vidnede ogsaa og vel endnu mere det prægtige Herresæde med 4 Fløje og Taarn, som han i disse Aar (1538-42) opførte paa Villestrup (i Hindsted Herred), der som en ubetydelig Ejendom var gaaet i Arv til ham fra Faderen, men nu udvidedes. Alt tyder paa, at A. J. har haft et ikke almindeligt Greb paa at samle Gods – man fristes til at tro, at han ogsaa selv har bragt noget ud af «Halsløsningen» –, og dermed forenede han en sjælden Indsigt i Loven, saa at han gik sejerrig ud af de Processer, hans Samlerlyst paaførte ham. Da hans Fætter Niels Marqvardsen Skjernov 1553 havde overdraget ham sin Gaard Mejlgaard, men denne Transaktion fremkaldte Indsigelser, fik A. J. Fætteren til paa en mærkelig Maade at adoptere ham som Søn, saa at han efter Niels Marqvardsens Død (1560) tiltraadte Arven, som han forstod at hævde. Ogsaa paa denne Gaard opførte han nye Bygninger (1573).

1551 sendtes A. J. tillige med Christoffer Throndsen Rustung og Otte Stigsen til Island i Anledning af de der herskende Uroligheder. Expeditionen endte dog hurtig, og A. J. vendte tilbage til Jylland, hvor han s. A. fik Stillingen som en af Landsdommerne, hvilken han beholdt, saa længe han levede. Med Asmild Kloster var han forlenet fra 1551 til sin Død. 1557 opnaaede han desuden Værdigheden som Kantor ved Domkapitlet i Viborg. Men videre naaede han ikke heller: han blev ved at være knyttet til Jylland og fik aldrig Sæde i Rigsraadet, hvor man skulde have troet, at der var Brug for hans Dygtighed. Under Syvaarskrigen maatte han gjentagne Gange forstrække den tomme Statskasse med Pengemidler.

Han døde 10. Avg. 1577 i Viborg. 30. Juli 1542, samme Aar som Byggeriet paa Villestrup afsluttedes, holdt han Bryllup med Kirstine Ovesdatter Lunge (f. 1524 d. 28. Nov. 1588). Hun forøgede hans Godsrigdom og fødte ham en talrig Børneflok.
C. F. Bricka.