Search the database



Search this site


Frands Kaas (mur) 

Frands Kaas (mur)[1]


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  ca 1579 
    • Født ca 1588 i flg. Hugo M-K's slektstavle.
    Kjønn  Mann 
    Død  01 mai 1638  Bergen Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Person ID  I352  Kaas | Kaas
    Sist endret  22 Apr 2012 

    Far  Herman Kaas (mur),   f. ca 1545, Gelskov, Hillerslev sogn, Sallinge herred Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. Før Feb 1614, Skovgaard, Tapdrup sogn, Nørlyng herred Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Mor  Birte Kaas (sparre),   f. ca. 1546, Olby, Ringkøbing Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. Etter 1613 
    Gift  ca 1576  Thisted Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Famile ID  F48  Gruppe-skjema

    Familie  Anne Hundermark,   f. ca 1590, Gjerdrup Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. etter 1641  [1
    Notater 
    • Ettersom kun datteren "Berte" (Birgitte) - den sannsynligvis eldste av ekteparets døtre - reiste fra Nordland til Danmark med sin mor (Anne Hundermark) i 1627, er det sannsynlig at ingen andre døtre levde da. Dorothea, oppkalt etter mormoren, bør være datter nr. 2, og var da sannsynligvis ennå ikke født. Dette gjør det mindre sannsynlig at datteren Sophie er den som ble født og døde i 1619. (Dorothea ble gift.) Sophie er dermed sannsynligvis også født etter 1627.

      1627 er også det året sønnen Herman kom i Sorø skole. Muligens var dette noe av årsaken til reisen sørover for moren. Herman og hans bror Claus befant seg trolig allerede i Danmark, etter sedvanlig praksis mht. utdannelse. [2]
    • "Anno 1619 blev velb. Frants Kaas Datter Jomfru .... fød og døde strax derefter i samme maaned"
      (Personalhistorisk. indsskr. II p. 170).

      "Anno 1627 drog fru Anna Hundermark til Dannemark med sin Datter Jomfru Berte."
      I anm. 46 nævnes to døtre, Birgitte og Sofie, som døde unge eller i det mindste ugifte."

      "De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)." [3]
    Barn 
    >1. Herman Kaas (mur),   f. ca 1611,   d. før 15 Jan 1658, Refstrup Finn alle personer med hendelser på dette stedet
     2. Birgitte Kaas (mur),   d. Jul-Aug 1649, Helsingborg Finn alle personer med hendelser på dette stedet
     3. Claus Kaas (mur),   f. 1618, Bodø Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 1657, Skåne Finn alle personer med hendelser på dette stedet
     4. NN Kaas (mur),   f. 1619,   d. 1619
    >5. Dorothea (Dorthe) Kaas (mur),   d. før 1655
     6. Sophie Kaas (mur)
     7. Peder Kaas (mur),   f. ca 1628,   d. Etter 1685
    Sist endret  20 Sep 2012 
    Famile ID  F220  Gruppe-skjema

  • Notater 
    • Av Skovsgaard, Tapdrup, Vejle.
    • "Frants Hermansen Kaas (af Muur-Kaaserne) var kjødelig Fætter af ovennævnte Hartvig Bildes Frue, Anne Nielsdatter Kaas. Han skrives til Skovgaard 1618, senere til Indyr i Salten og Gjerdrup i Sjælland; fra 24 Juni 1618 (Lensbrev af 29 Marts s. A.) fik han de Nordlandske Lene mod en aarlig Afgivt af 3050 Daler og beholdt
      dem til sin Død 1638; se N. Reg.; Holm. Efterr. om D. Adelsm. I; D. Atl. III; Slange, 1. c. 837; Krafts Norges Beskr. VI, 331; Nicolaysen, N. Stiftelser III, Reg. og ovenfor ved Aarene 1619 — 22, 1624, 1625, 1627, 1635. — Den ovennævnte Søn Claus faldt i en Trefning i Skaane 1657 som Oberstlieutenant, se Wielands lærde Tidende
      1727, 7-23. De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No.
      237, Fol)."
      (Norske Samlinger II s. 511)
    • Østre-Rønnvik
      Salten len
      1625
      1639 Claus Kås, Anne Hundermark
      Vigerust.net: Adelige setegårder

      Rødviken
      Salten len
      1625
      1639 Claus Kås, Anne Hundermark

    • Hugo M-K:
      Han var ejer af Skovsgaard og senere Indyr i Gildeskaal præstegjel i Salten og Gjerdrup i Sjælland. Han fik 24/6-1618 de nordlandske len mod årlig afgift på 3050 daler. Hovedgaarden Gjedrup, Egeslevmagle sogn, Sorø amt ejedes efter 1613 af Frants Kaas gift med Anna Klausdatter Hundermark, i hvis families eje den havde været i lang tid.
      (Trap. Danm. V. p. 339).

      Han blev gift med Anna Hundermark, CA ___ 1615, f. CA ___ 1590, Gjerdrup, (datter af Klaus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae). Anna: Hun lod 1641 "Indyr" skøde til kronen.
    • Hugo M-K:
      Frants Kaas og Anna f. Hundermark skænkede (før 1640) en kalk af sølv til Nykirken i Bergen. I en besigtigelsesforretning 1666 af Bodø kirke anføres: "Kirkens gulv fra den anden stol fra den nordre kirkedør og op til kordøren i gangen samt ganske koret omkring og om alteret med hollandske glasserede klinker lagt, hvilke salig velb. frants Kaas forærede til kirken; en god
      altertavle med alterens sakramentes bønner strafferet og en skildret tavle på lensherrens stol, begge forærede af velb. Hartvig Bilde; en messehagel af gyldenstykke med baldyret krucifix og et alterklæde af gul silkedamask, skænkede af lensherre Frants Kaas' frue Anna Hundermark.
      (N. Nicolaysen, Norske stiftelser III p. 586.)
    • INNDYR ligger i Gildeskål kommune, Nordland.

      Inndyr ble først nevnt på 1600-tallet. Noe var da krongods, og annet var kirkegods. I 1633 tilbød lensherre i Nordland, Frants Kaas, kongen et makeskifte. Han ville bytte bort et gods han hadde samlet seg rundt lensherreresidensen Bodøgård mot tilsvarende gods i Gildeskål med Inndyr som sentrum. Frants Kaas var en pengegrisk og pågående herre. Det reiste seg snart alvorlig kritikk mot hans embetsførsel. På få år hadde han samlet seg et helt lite gods, og det var dette han tilbød som makeskifte. Det hele gikk også i orden. Det at han valgte seg Inndyr skyldtes nok at stedet var en pen og frodig jordbruksbygd. Og stedet egnet seg godt for større drift. Frants Kaas ble ikke boende der lenge, hvis han i det hele tatt rakk å flytte dit. I 1635 dro han til København, og på tilbaketuren i 1638 døde han i Bergen. Det må ha vært et plagsomt oppgjør for hans enke Anne Hundermark. Kreditorene hadde lenge etterstrebet hennes mann, og på flere år hadde han ikke gjort opp avgiften for lenet. I 1641 overdro hun derfor hele godset til kronen.

      Kilde: ?Coldevin, Axel (1943): Jordegods og storgårder i Nord-Norge. Historie. Arbeidsliv. Kultur. F. Bruns bokhandels forlag
      og http://home.nvg.org/~oddso/nsh/nn-inndyr.html

    Navn:
    • Han er sannsynligvis oppkalt etter faren Hermans inngiftede onkel, Frands Iversen Dyre, som Herman og hans søsken arvet Skovgaard etter, og der Herman Kaas bodde resten av sitt liv. [2]

  • Kilder 
    1. [S05] Danmarks Adels Aarbog 1917 - slekten Kaas (mur) .

    2. [S06] EMK (Admin).

    3. [S53] Norske Samlinger bd. II.
      Bind II s. 502