Search the database



Search this site


Sophie Brahe 

Sophie Brahe[1]


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  ca 1558 
    Kjønn  Kvinne 
    Død  1643  Helsingør Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Person ID  I3562  Kaas | Brahe
    Sist endret  18 Mai 2012 

    Far  Otte Tygesen Brahe,   f. 02 Okt 1518, Tosterup Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 09 Mai 1571, Helsingborg slott Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Mor  Beate Clausdatter Bille,   f. 29 Apr 1526, Skarholt Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 18 Okt 1605, Lundegaard Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Gift  23 Nov 1544  Knudstrup, Onsø herred, Skåne Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Famile ID  F236  Gruppe-skjema

    Familie 1  Otte Thott,   f. 1543,   d. 23 Mar 1588, Eriksholm, Skåne Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Gift  1579  [2
    Barn 
     1. Tage Thott,   f. 1580
    Sist endret  18 Mai 2012 
    Famile ID  F2198  Gruppe-skjema

    Familie 2  Erik Lange,   f. 27 Mai 1543, Engelsholm, Nørup Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 1613, Prag Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Gift  21 Mar 1602  Eckernførde Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Sist endret  18 Mai 2012 
    Famile ID  F2199  Gruppe-skjema

  • Kilder 
    1. [S51] Wikipedia - dansk.
      Om broren Tycho Brahe.

    2. [S47] Dansk Kvindebiografisk Leksikon..

Sophie Brahe

(Hentet fra Dansk kvindebiografisk leksikon)

Født 22.9.1556 eller 24.8.1559 på Knutstorp, Skåne,  død 1643 i Helsingør.
Gift 1579 med godsejer Otte Thott, født 1543, død 23.3.1588 på Eriksholm, Skåne.
Gift 21.3.1602 med Erik Lange, født 27.5.1553 på Engelsholm, Nørup, død 1613 i Prag.
Børn: Tage (1580).

Der er usikkerhed om Sophie Brahes fødselsår. Traditionen siger 1556, men broderen Tycho B. nævner et sted, at hun var 14 år i 1573 og altså født ca. 1559. Oplysningerne om hendes horoskop kan dække datoer i begge disse år. Hun var født ind i de højeste cirkler. Hendes fader og flere af hendes brødre var rigsråder, og hendes moder blev dronning  Sophies hofmesterinde. Men det var hendes ældste broder, astronomen Tycho B., der især blev bestemmende for hendes livsbane. Allerede i 1573 hjalp hun ham med hans astronomiske observationer, og lige til hans død var de meget nært knyttet til hinanden, ikke mindst i deres fælles opposition mod familien, der ikke kunne anerkende naturvidenskab som en passende beskæftigelse for adelige, mindst af alt for kvinder. De få bevarede breve mellem dem vidner om den fortrolige tone, de har haft indbyrdes.

I 1579 blev Sophie Brahe gift med Otte Thott til Eriksholm. Han døde i 1588, hvorefter hun drev godset for sin søn Tage Thott. Enkestanden gav hende større frihed til at dyrke sine videnskabelige interesser, men allerede som gift frue synes hun at have været kendt for at “distelere”, dvs. foretage kemiske eksperimenter. Hendes interesser omfattede spagyrisk kemi, dvs. medicinfremstilling i paracelsisk tradition, astrologi/astronomi, slægtsforskning og havekunst. Hendes have på Eriksholm var berømt. Tycho B. beretter med slet skjult stolthed, at han selv vejledte hende i havekunst og kemi, men frarådede hende at studere astrologi, hvorefter hun selv lærte sig faget ud fra tysk videnskabelig litteratur og latinske bøger, som hun for egen regning fik oversat. Latin kunne hun ikke, selvom hun snuste til det som barn.

Som enke blev hun en hyppig gæst på Uraniborg. Alene fra året 1590 kender vi til 13 kortere eller længere besøg. Her indgik hun som et respekteret medlem i det videnskabelige miljø, hvor hun gik under navnet Urania efter astronomiens muse. Broderen tog hende så alvorligt som forsker, at han planlagde at medtage et brev fra hende med beskrivelse af hendes videnskabelige virksomhed og diskussion af visse astronomiske spørgsmål i andet bind af sine Astronomiske Breve, som dog aldrig udkom. Hverken dette brev eller andre naturvidenskabelige skrifter fra hendes hånd er bevaret, men Ole Borch skal have ejet hendes kemiske skrifter, som efter sigende var både lærde og omfattende. Noget tyder på, at hun også har udfyldt en rolle i det sociale liv omkring broderen, som hans hustru som ikke-adelig ikke kunne udfylde.

På Hven mødte Sophie Brahe den adelige alkymist Erik Lange. Fra foråret 1590 dannede de to fast par, men allerede i 1592 måtte han forlade landet på grund af gæld, hvorefter han flakkede om i Nordtyskland på jagt efter mæcener til sit guldmageri. I 1599 opsøgte hun selv Lange i Tyskland, og i de følgende år finder vi hende både i Hamburg og i Holsten, vistnok mest alene. I 1602 blev de gift i Eckernförde, hvor de på det tidspunkt boede sammen i yderste fattigdom. I et langt brev til søsteren Margrete Brahe fra samme år beskriver hun, hvordan hun selv ikke havde et helt par strømper til brylluppet, og brudgommens tøj måtte indløses hos pantelåneren. Brevet er et enestående personligt dokument, et vældigt opgør med hele familien, som hun anklager for ikke at ville være hende bekendt og for at flå hende økonomisk, skrevet med malende detaljer og sine steder en barsk humor. I 1608 var Lange i Prag, og han døde sammesteds i 1613.

Senest i 1616 slog Sophie Brahe sig ned i Helsingør, hvor hun boede til sin død i 1643. Fra denne periode stammer hendes bevarede genealogiske arbejder, den store slægtebog på over 900 sider, renskrevet i 1626, men med senere tilføjelser, og en række kopibøger, bl.a. med en omfattende korrespondance fra andre slægtsforskende adelsdamer. Slægtebogen har været betegnet som et højdepunkt i renæssancens danske slægtsforskning. Også i disse arbejder møder vi i glimt hendes livfulde fortællekunst. Som kvindelig forsker betegner Sophie Brahe noget nyt i nordisk historie.

Hendes naturvidenskabelige aktiviteter var et brud på såvel stands- som kønsnormer, men blev mulige ved en kombination af personlig stædighed og aktiv støtte fra Tycho B., der selv som forsker havde haft held til at bryde med de adelige konventioner. Især brevet til Margrete Brahe, hvor hun på intet tidspunkt går på kompromis, viser, hvorfor Tycho Brahe med beundring taler om hendes “animus invictus”, ubøjelige sind.