Search the database



Search this site


Ulrik Christian Gyldenløve[1]
Mann 1678 - 1719


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  24 Jun 1678  København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1
    Kjønn  Mann 
    Død  8 Sep 1719  Køge bugt Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1
    Person ID  I5880  Kaas
    Sist endret  01 Okt 2012 

    Far  Christian 5. konge af Danmark og Norge,   f. 15 Apr 1646, Duborg slot Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 25 Aug 1699 
    Mor  Sophie Amalie grevinne Moth,   f. 26 Mar 1654, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 17 Jan 1719, Jomfruens Egede, Fakse herred, Præstø amt Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Gift  Ugift 
    Famile ID  F1655  Gruppe-skjema

  • Kilder 
    1. [S203] Dansk biografisk Leksikon 1932-44.

(Hentet fra Dansk biografisk Leksikon 1932-44)

Gyldenløve, Ulrik Christian, Greve af Samsøe, 1678—1719, Søofficer. F. 24. Juni 1678 i Kbh., d. 8. Dec. 1719 sst., begr. sst. (Frue K.). Broder til Christian G. (s. d.). Gift 24. Okt. 1708 i Kbh. (Slotsk.) med Charlotte Amalie Krabbe, f. 30. Nov. 1689 i Kbh., d. 25. Aug. 1709 sst., begr. i Frue K, D. af Gehejmeraad Otte K. (s. d.) og 3. Hustru.

Efter en omhyggelig Opdragelse her hjemme sendtes U. C. G. 1693 til Frankrig for at uddannes til Søofficer, dels i Land og dels om Bord i den franske Flaade, hvor han særlig lagde sig efter Studiet af Søtaktik. Efter sin Hjemkomst 1696 sendtes han paa Togt med Fregatten »Svenske Falk« til Frankrig. Chefen, Kaptajn, senere Admiral Chr. Th. Sehested havde af Kongen faaet Ordre til at undervise U. C. G. i alt Søvæsenet vedrørende og i øvrigt at bære Omsorg for ham. Ved sin Hjemkomst i Nov. s. A. blev U. C. G. udnævnt til Admiral og Vicepræsident i Admiralitetet, April n. A. til Præsident i Admiralitetet og Sept. s. A. til generaladmiralløjtnant. 1698 var han Chef for en Eskadre af mindre Skibe, der var udrustet for at give ham Lejlighed til at øve Søofficererne i Evolering efter de Principper, som han havde lært under sit Ophold i Frankrig.

Ved Krigsudbruddet 1700 blev U. C. G. Chef for 2. Eskadre i Østersøflaaden under Generaladmiral Jens Juel (s. d.), og da denne i Maj s. A. døde, blev han Chef for Flaaden i en Alder af knapt 22 Aar, idet man dog samtidig sendte ham Admiral Mathias Paulssen om Bord til Assistance. U. C. G. forsømte imidlertid — U. C. G. forsømte imidlertid at opsøge den svenske Flaade, der var den danske underlegen, i Østersøen, og tog Station ved Middelgrunden for at forhindre den svenske Østersøflaade under Grev Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade, der var kommet til Sundets nordlige Del. Imod Forventning gik den svenske Flaade 7. Juli gennem Flinterenden og forenede sig ud for Landskrona med den engelsk-hollandske. Over for en saadan Overmagt kunde U. C. G. ikke forhindre Landsætning af svenske Tropper ved Humlebæk, ej heller et Bombardement paa Kbh., der dog paa Grund af den danske Flaades Placering blev udført paa stor Afstand og derfor blev uden Virkning. Kort efter standsedes Fjendtlighederne ved
Freden i Travental. I de følgende Aar ledede U. C. G. som Præsident i Admiralitetet Søetaten. Det skyldtes hans personlige Initiativ og Forslag, at Søkadetakademiet blev oprettet 26. April 1701. Han ledsagede Kongen paa Hyldingsrejsen til Norge 1704 og blev, da Krigen atter brød ud 1709, Chef for Østersøflaaden,
som han kommanderede de følgende fire Aar. Han dækkede med denne Landsætningen af 16 000 Mand i Skaane i Nov. 1709, men efter Slaget ved Helsingborg Marts n. A. standsedes denne Hærs Operationer. Okt. 1710 mødtes den danske og svenske Flaade, den sidste kommanderet af Wachtmeister, i Køge Bugt. 4. Okt. saas den svenske Flaade at nærme sig, hvorefter den danske Flaade lettede. Straks efter Kampens Begyndelse kom Orlogsskibet »Dannebrog «, hvis Chef var Kommandør Iver Huitfeldt (s. d.) i Brand
og sprang i Luften. To svenske Orlogsskibe kom paa Grund, hvorefter Besætningen satte Ild paa disse og forlod Skibene.

I de følgende Aar blev det Flaadens Hovedformaal at sikre Forbindelsen mellem Sjælland og svensk Pommern. Dette lykkedes ikke altid. Medvirkende hertil var de slette Forhold i Flaaden, hvor Sygdom rasede, og hvor Besætningerne var misfornøjede med Provianten og med, at Lønningerne ikke blev udbetalt rettidig. U. C. G. kan som Præsident i Admiralitetet ikke fritages for Medansvar for nogle af Aarsagerne til Miseren, men Hovedgrunden maa dog søges i de fortvivlede Pengeforhold.

1712 lykkedes det U. C. G., der 1711 var blevet Generaladmiral, 29. Sept. at erobre ca. 60 svenske Transportskibe ved Rugen, men ellers skete intet af Betydning. Da Admiral Raben, der var blevet Chef for Flaaden, blev syg i Okt. 1715, overtog U. C. G. atter Kommandoen og forenede sig med en engelsk-hollandsk Flaade, der holdt den svenske Flaade indesluttet. Ogsaa n. A. var han Chef for Flaaden. Tyngdepunktet for Søkrigsoperationerne var imidlertid efter Karl XII's Hjemkomst og Indfald i Norge knyttet til Kattegat.

U. C. G. kom nu ikke mere til Søs; han overtog sit Arbejde i Admiralitetet, men var i øvrigt ikke længere rask. Ved Siden af sin Tjeneste i Søetaten var han allerede fra 1684 Stiftamtmand paa Island og fra 1685 Generalpostmester for Norge. Hans Virksomhed her indskrænkede sig dog i det væsentlige til at nyde Indtægterne af Embederne.

U. C. G. var en begavet og dygtig Officer og Administrator, der dog alt for tidlig fik paalagt ansvarsfulde Hverv; det er derfor naturligt, at han ikke altid var i Stand til at opfylde de Forventninger, der stilledes til ham. Han var en forstandig, om end noget forsigtig Flaadefører, en tiltalende og sympatisk Personlighed, der i Søetaten har sat sig et varigt Minde ved Oprettelsen af Søkadetakademiet.


Kammerherre 1693. — Hvid. Ridder. 1694. Blaa Ridder 1695.

Portrætteret paa H. Paulijns Maleri af Moderen 1682 (Gisselfeld). Barneportræt (sst.). Maleri af H. Rigaud 1696 (sst.), Gentagelse (Fr.borg), ændret Miniaturekopi af Adermann (sst). Ungdomsbillede (Schackenborg). Miniaturer (Rosenborg, Fr.borg). Maleri af H. Krock (Fr.borg) og N. Wichmann(?) (sst.). En Portræt type fra Holckenhavn og Holsteinborg, oprindelig af B. Denner, er formentlig sene Billeder af U. C. G. Familiebillede (Fr.borg). Stik 1709 af P. Gunst efter Tegning af H. Krock. Samtidigt Stik fra Fr. Rostgaard.

Bidrag til den store nordiske Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I—IX.
M. Skaanlund: Gyldenløves Lakaj (J. Clausen og P. F. Rist: Memoirer og Breve, XVII), 1912.
Danmarks Adels Aarbog, XLVI, 1929, II, S. 217 f.
Fra Arkiv og Museum, 2. Ser., II, 1925, S. 26-33. m Topsøe-Jensen.